"Hypnose"

Tilfældigt tændte jeg for fjernsynet her til morgen. Og på norsk-tv fremtonede Teletubbies. Jeg har læst på mødregruppen på ND (netdoktor) at flere af ungerne derinde fra er glade for de underlige figurer - så jeg lod programmet køre. Sandelig om ikke Tobias & Anders sad som hypnotiserede og så hele programmet. Jeg vil prøve igen i morgen - og se hvad de synes.
Efter deres formiddagslur viste Anders endnu engang, at han og hans bror ihvertfald IKKE kommer til at høre under kategorien: "Motorisk dårligt udviklede tvillinger".
Tobias prøvede at følge efter, men som det er med de to - kan han nok først om 5 dage.
I eftermiddags gik vi en tur ned i byen og drengene scorede sig lige nogle nye bukser, for der er udsalg og 50% fra den oprindelige pris er da ikke til at stå for. Bagefter var vi et smut forbi min morbror og hans familie. Der bliver Tobias & Anders rigtig underholdt for der er 4 børn i alderen 10-17 år.
I morgen får vi besøg af en tidligere studieveninde - hun har ikke set drengene siden deres dåb i februar, så hun bliver nok overrasket.


2 Comments:
Nej, hvor er Anders dygtig. Rigtig sjove billeder!
Knus
Ann-Therese
Hej Katja
Dine drenge er da motoriske super atleter!!! De har overhalet Mille med flere laps, hun har først lige siddet selv og igår kravlet sin første meter.
Knus fra Dorte
Send en kommentar
<< Home