Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

mandag, august 08, 2005

Sjov med Faster Pia



Frække unge, rækker tunge af sin mor ;-)

Sådan opdagede jeg, her til formiddag, at Tobias var vågnet fra sin formiddagslur. Han havde ikke sagt et kvæk men benyttede sig af den gode plads i barnevognen - for Anders var vågnet og taget ind 1/2 time før. I dag har vi fået gjort den ekstra barnevogn klar. Så i morgen skal Tobias og Anders for første gang prøve at sove til middag i hver sin vogn. Jeg har dem nemlig mistænkt for at vække hinanden - og tror de godt kan sove lidt længere end de gør nu.

Efter frokost kom Faster Pia på besøg. Og drengene blev leget med til den store guldmedalje. Tobias og Anders har en Faster som kan sige sjove lyde og snakke som Anders And, og det griner de begge af. Pia fik også mærket hvordan de to små klatre aber begge vil op i ens arme på en gang !




Herover prøver Pia at give Anders et par sko på, som jeg har købt for mange måneder siden, mest tænkt som pynt. Og efter flere forsøg kom vi frem til at skoene var for små. Men Anders gjorde det ikke let for os, for han ville ikke rette sine små tæer ud når han fik skoen på.


Tobias syntes at det er sjovt at putte hele ansigtet ned i den frø-kvækkende figur, til stor morskab for Pia

1 Comments:

At 8:48 AM, Anonymous Anonym said...

Frække unge! Tænk at han rækker tunge af sin mor! *hæhæ*
God idé med en vogn til dem hver - håber at det hjælper lidt.
Og dejligt med en faster, som er vild med børnene.
Knus
Ann-Therese

 

Send en kommentar

<< Home