Hos lægen og hyggedag med Mor
I dag skulle vi en tur ud til Ole (vores læge) Ikke fordi drengene er syge - men fordi de nu er 1 år og det udløser undersøgelse og vaccination. I venteværelset gik Tobias og Anders snakkende og glade rundt. De opdagede trappen til første sal så Niels og jeg fik travlt med at få dem ned mange gange. I konsultationen viste de Ole at de er nogle friske drenge. De undersøgte hver en krog og ville gerne løftes op af Ole. De blev målt, vejet og undersøgt rundt omkring.
Tobias måler nu 74 cm (48) og vejer 8860 gr (2930) har to tænder, snakker meget og går sikkert rundt.
Anders måler 73 cm (47) og vejer 8300 gr (2150) har også to tænder, snakker mindst lige så meget som sin bror og går også rundt. Ole var godt tilfreds - og det er vi også.
Vaccinationen gik også godt, Anders græd lidt, men der gik ikke 30 sek. før han var klar til at pille i nogle af Ole`s ting. Tobias sagde en lille lyd og det var det ! Alt i alt nogle sunde, friske dygtige drenge.

På vej hjem i bilen faldt de begge i søvn, og uden problemer blev de båret ind og lagt i hver sin barnevogn i baghaven. Her sov de 1 1/2 time. Vi byggede en hule mellem deres senge, jeg hængte vores sengetæppe op imellem og lagde deres baby-dyner på gulvtæppet og her hyggede vi indtil vi skulle have frokost og også bagefter. 

Vi gik ned og handlede lidt og på vejen hjem gik vi et smut forbi Mormor og Morfar.
Her til aften har T&A været lidt pyldrede men ikke hele tiden. De var lette at få i seng og sover nu sødt og dejligt under/oven på deres junior dyner med hhv. Kaj & Andrea og Traktor Tom sengetøj. For nu er det slut med at være "små" drenge under baby-dyner !!!


3 Comments:
Jamen, to pragteksemplarer! Hvad mere kan en moster ønske sig??? :-)
Ihh nogle søde billeder - de bliver kønnere og kønnere! Rigtig små drenge... uhhh og med juniordyner og alting - uiii :-) Tillykke med den fine undersøgelse! Knus fra Pia
De er skønne! Intet mindre! Dejligt at de klarer lægebesøget så fint - I har da nok at se til, hva'? To raske lopper, der er overalt!
Knus
A-T
Send en kommentar
<< Home