Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

søndag, februar 05, 2006

Lungebetændelse...

Det er hvad Tobias har, derfor den høje feber i flere dage !
Efter at Tobias stort set havde sovet fra kl.12 og hele eftermiddagen, kørte jeg til vagtlægen med ham kl.17.30 (efter først at have snakket med vagtlægen i telefon, for det skal man jo). Der var heldigvis ikke lang kø - så ventetiden var ikke slem. Lægen var flink og lyttede på Tobias`lunger, efter jeg havde fortalt om de sidste par dage. Og det var tydeligt for lægen at han kunne høre noget på højre forlap. Lungebetændelse. Så på vej hjem var vi forbi døgnapoteket i Lyngby så han kan starte på Primicillin med det samme. Øv det er hårdt at have en syg lille dreng - og ikke mindst når Anders virkelig er i hopla ! Det har virkelig været en dag, hvor Anders har været glad, snakkende og i det hele taget FRISK !! Anders kan godt mærke at Tobias er skidt, for han går indimellem hen og tilbyder sin sut, aer ham og kigger bekymret på ham når han græder.

2 Comments:

At 6:16 AM, Blogger Lea og Søren said...

ih, hvor er det sødt at Anders tilbyder sutten. Jeg tror virkelig de to forstår hinanden! De er også begge rigtig gode til at trykke på tasterne på telefonen ;-)
Fik Niels så lov til at vælge filmen?

 
At 12:28 PM, Blogger Mette said...

God bedring til lillemanden!
Og et stort tillykke til Niels.
Knus Mette

 

Send en kommentar

<< Home