Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

mandag, maj 01, 2006

David, Goliath og Byggemand Bob

Torsdag aften var vi til børnegudstjeneste i Værløse Kirke. Det handlede om David og Goliath. Præsten havde samlet bløde sten som hver af børnene måtte få med hjem. Tobias fangede hurtigt hvad der foregik, da der blev delt rundt så målrettet gik han op til præsten greb om en fin sten vendte rundt og kom tilbage til mig ! Stolt af sin sten det var han. Og den er ganske flot og rar at røre ved :
Bagefter var der spaghetti og kødsovs og fri leg i kirken, gangene og hvor man ellers fandt hen :-) Tobias og Anders hyggede sig vældig godt !

Søndag formiddag var vi i Ballerup Centeret for at se Byggemand Bob. Tobias og Anders synger med på sangen, dvs. hvis vi synger: Bob han bygger....så synger de videre, noget som skal lyde som; ja han gør. Vildt sødt. Så blandt 1000 andre voksne og børn, sidder vi på gulvet foran en scene hvor denne "fantastiske" Bob skal komme og underholde. Men hvilket flop : Der er to konkurrencer inden Bob kommer frem, og så er han på scenen i 40 sek. vinker og går ned igen. DET VAR DET ! Så kunne man ellers stille sig i en kilometer lang kø, hvis man skal have taget billede sammen med Bob. INGEN SANG eller noget kommer der ! Så ringe !

Vi tog hjem og sov til middag. For vi skulle til Lucas`2 år`s fødselsdag.

Det var en rigtig god fødselsdag. Børnene var gode til at lege sammen, eller lege selv. Ingen skrig og skrål og der var da 10 børn som væltede rundt.

Lucas får præsenterer sin kagemand.
På lørdag skal vi til Lucas`forældres bryllup ! Og vi glæder os ! Bryllup, fest med overnatning og Tobias & Anders skal være hos Mormor og Morfar.

Lige lidt billeder som vist tydeligt viser, at drengene har arvet deres fars interesse for biler:

1 Comments:

At 9:25 AM, Anonymous Anonym said...

Hej

Vi var også ude for at lure Byggemand Bob. Vi kom kl. 11:00 - og der var konkurrancerne igang. Jeg prøvede at sætte Jonathan på mine skuldre - men det var ikke højt nok, for alle dem ,der stod foran var fædre - og et godt stykke højere op. Så prøvede jeg at sætte ham på mit hoved - men det var heller ikke nok.
Vi endte i fætter BR og en hel del kr. fattigere.. Det VAR skuffende.

Mange hilsner
Pernille

 

Send en kommentar

<< Home