Olderne,Danmarks Akvarium og 17 måneder
Lørdag ringede Kateleen og spurgte om hun ikke skulle hente Tobias og Anders i vuggestuen ? Niels og jeg ville jo have et par timers vosentid sammen og Kateleen tilbød os hermed et par timer mere. Vi takkede ja. Og det havde ikke været noget problem for hende at hente drengene. Vi havde sat klapvognen i vuggestuen så i den blev de kørt op til s-toget og sammen tog de hjem til K&K som bor tæt ved Vangede Station. De havde alle hygget sig og Niels og jeg kom da først hjem til dem kl.17.30. Fritiden havde vi brugt til at spise Sushi i Fields - vi købte lidt tøj til Tobias og Anders - og jeg fik et flot sæt festtøj til Susan & Michaels bryllup d.6/5. Vi nåede da også hjem igen og fik en lur inden vi kørte til Vangede og spiste aftensmad.
Tobias & Anders havde hygget sig godt - så en anden dag må Kateleen og Kjeld da gerne hente dem igen :-)
I dag tog vi en tur i Danmarks Akvarium. Vi var spændte på om det var noget for Tobias og Anders eller ? Og de var vilde med det. De fik hurtigt øje på de forskellige fisk i akvarierne og snakkede og pegede ivrigt på de levende væsener. De gik/løb selv rundt og ville gerne op så de bedre kunne se, det kom de så. Begge drenge smilede og grinede af havdyrene og ved de største bassiner hvor glasset går langt ned, løb de rundt og hyggede sig gevaldigt. Vi var derinde i over en time ! Så havde de fået nok af varmen, de larmende børn og det hele og vi kørte hjem. Men klart en succes som vi skal gentage om et par måneder. 
Herover; Anders i grønt nyder de flotte fisk. Tobias i blåt er interessert i fiskene.
Her kigger Anders på nogle skildpadder sammen med nogle store drenge. I det heletaget lod Tobias & Anders sig ikke mærke af de store børn.

Tobias hilser på en blæksprutte og under ser han på en stor fisk:

Efter middagslur og frokost gik vi alle 4 ud i det noget skiftende vejr ! Vi var ude i tæt på 3 timer i regn, slud, solskin og det var dejligt. Vi gik en tur rundt om søen i baghaven, gyngede lidt, gik op og så på Mettes høns legede lidt med vindmøllerne, spillede bold, jagtede en af fars fjernstyrede biler og var lidt i sandkassen : Jo drengene er udprægede udebørn ! 
MEN det er også sjovt at hjælpe med støvsugningen :
Her til aften har jeg været til generalforsamling i Kunstforeningen Rask (på mit arbejde) der var lodtrækning om indkøbt kunst. Jeg vandt ikke i år heller....men har så 5 lodder til næste år.
I morgen tager vi i sommerhus på Book Island (det kalder vi Bogø, så lyder det mere eksotisk) kryds fingre sammen med os så det bliver godt vejr !
Var lige ved at glemme: I dag bliver Tobias og Anders 17 måneder !!!!! HURRA.


2 Comments:
Tillykke med de 17 måneder!
Jeg har selv overvejet Danmarks Akvarium, men tænkte at Louis måske var for lille, men det kan jeg da høre at han ikke er. Så vi må også afsted. Tak for inspiration, og dejligt at høre at I nød tiden for jer selv.
Stort kram
Ann-Therese
Tak for kigget på støvsugeren ;)
Det lyder til at have været en dejlig dag på Danmarks Akvarium og i haven.
Send en kommentar
<< Home