Postmand Per
Meget sent natten mellem onsdag og torsdag kom Niels hjem. Han havde fine gaver med hjem til os. Jeg fik dejlig ny duft som Niels selv havde valgt - og det havde han gjort rigtig godt ! Tobias fik en fin Postmand Per bil, med Per og Emil. Anders fik en Noddy bil som er en lygte. Med det samme kastede begge drenge deres kærlighed på Postmand Per bil / med figurer. Og da det jo var Tobias som havde fået den, vogtede han over den som en høg. Og sikke en masse skrig, skrål og slagsmål sådan en bil kan udløse. Så efter to dages "larm" måtte Niels afsted i Toys`r`us og købe endnu en Postmand Per bil. Og der blev fred i det lille hjem.
Tobias ligefrem kyssede Per i dag, da bilen og figurerne var med til bords under eftermiddags maden. Tobias hylde og skreg når vi fjernede den. Vi overgav os og den kom med til bords; og det var så derefter han to gange viste Per sin kærlighed.
Her slås de om bilen:
Anders er begyndt at synge/nynne noget som Niels og jeg er enige om er Postmand Per sangen !
Lørdag var jeg i aften/nattevagt. Søndag formiddag gik Niels tur med drengene i silende regn. I deres nye regntøj og lidt i ly for regnen under klapvognens kaleche var de nede ved Søndersø:
Tobias med blå sut, Anders med grøn
Her til eftermiddag tegnede vi lidt. Normalt pakker jeg alle farverne væk det øjeblik vi er færdige, men lige i dag fik jeg ikke gjort det. Og der sker følgende: Aftensmaden er færdig, drengene kommer gående ud i køkkenet, Anders skubber Tobias i ryggen, Tobias bliver forståeligt ked af det, Niels tager Tobias op, jeg er ved at komme de sidste ting på tallerkenerne. Anders når uden vi ser det at få fat på en farve, som ligger yderst på bordet og forsvinder ind i stuen. Mindre end to minutter senere skal jeg hente ham, da han ikke er kommet tilbage af sig selv; og da ser jeg dette:
"Smukke" blå steger på den ene af nakke puderne til sofaen. derudover havde han tegnet nogle fine krusse-duller på glasbordet. Niels og jeg kunne faktisk kun grine af det. Og mens vi spiste snakkede vi om hvad ting vi skulle prøve af fjerne stregerne med: sødmælk, sæbevand, rensebenzin, Vanish eller noget helt femte ? Skulle vi tilbyde Tobias en anden farve og lade ham tegne på den anden pude ? Købe en ny pude ? Hmmm ja hvor starter man ?
Nå men Niels valgte at lave en : Fjern voksfarve streger prøve på et viskestykke. Han tegnede streger med den samme farve og prøvede så at fjerne dem med de forskellige midler. Det gav et meget dåeligt resultat. Jeg overbeviste så Niels om, at det ikke er sikkert at det er et problem på puden, da den jo er med noget andet slags stof. Det er jo smuds afvisende og pletfrit ! Så jeg kom klart opvaskemiddel på den ikke så synlig streg og gned lidt kom derefter rent vand på og resultatet var klart: Stregen blev mindre tydelig om ikke væk. Så jeg gav alle stregerne en tur men først når puden er tør kan det endelige resultat ses, i skrivende stund er puden halvtør og der er ikke lige noget blåt at se: Så det ER noget godt stof på den sofa !


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home