Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

tirsdag, juli 18, 2006

Københavner tur

Dette er drengenes første tur til København (Fields tæller ikke med) Vi ville gerne på havnerundfart og det passede perfekt med, at vi fik en parkeringsplads ved Thorvaldsens Museum og gå direkte over til båden og den sejlede 5 min efter ! MEN vi var ikke lige klar over at sådan en rundfart tager 1 TIME ! Niels og jeg kigge overrraskede på hinanden da tur-guiden gav denne oplysning over højtaleren og desuden informerede os om, at det ikke var muligt at stå af undervejs. Hmmmm hvordan mon Tobias & Anders ville klare turen ? De klarede det perfekt. De hang ud over kanten, vinkede glade og sagde hej hej til folk på de andre både, til mågerne og hvem de ellers fik øje på. Da vi var omkring halvvejs blev de lidt utålmodige - men det blev klaret med en brik-juice til dem hver, så var de klar igen. En dejlig tur for os alle 4 !





Bagefter gik vi til Grønnegade og købte frokost. Tobias og Anders fik pastasalat. Derudover købte vi noget frisk frugt fra en tyrker-kiosk. Vi gik i Kongens Have og fandt en skyggefuld plet hvor frokosten blev indtaget:





Så blev det tid til at indtage den flotte drage legeplads:



På tilbagevejen til bilen krydsede vi Kongens Nytorv så Tobias og Anders også kunne se nogle af de flotte fotos af vilde dyr. Vi drak is-kaffe på en bænk og T&A delte en is frugt-milkshake.
Klokken var nu tæt på tre og ingen af dem havde endnu sovet, men lige et sidste billede ved kanalen:


Og efter 5 min sov de begge sødt i deres autostole - og blev båret direkte ind i seng da vi kom hjem; trætte af dagens oplevelser - men meget glade da de vågnede efter deres middagslur:


2 Comments:

At 4:48 AM, Anonymous Anonym said...

Man behøver ingen tekst for at se I havde en dejlig tur. København ER bare særlig lækker om sommeren!

KH Pia

 
At 2:18 PM, Anonymous Anonym said...

Hehe... altsåååå.. Når du skriver snarest, hvornår er det så?? ;-) Håber I nyder vejret. Var det noget med noget sommerhus på Bogø eller noget i den stil? Vi skrives. Knus fra Pia

 

Send en kommentar

<< Home