Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

fredag, oktober 06, 2006

Første tissetår på potten

Inden jeg kommer til overskriften må jeg hellere fortælle om vores uge.
I søndags havde jeg dagvagt på arbejdet. Tobias, Anders og Niels kørte ned til Mormor og Morfar i sommerhuset. De havde en rigtig dejlig dag sammen. Tobias og Anders var dejlig trætte da de kom hjem til mig om aftenen. Med hjem fra sommerhuset havde de taget Mormor for mandag morgen kørte jeg hende til undersøgelse på Herlev. Efter undersøgelsen kørte vi til Bogø hvor Morfar havde frokost klar til os. Inden jeg kørte fra Bogø, med kurs mod Køge (jeg skulle på aften/nat) ringede Niels og fortalte at han havde hentet Anders som havde feber :-( Vi havde en travl aften på arbejdet men en rolig nat så da jeg fik fri kørte jeg direkte hjem (normalt sover jeg længe på abejdet, og handler på hjemvejen). Vi havde dog en nødplan om pasning i baghånden - hvis jeg havde været oppe hele natten.
Anders var frisk men fik lov til at blive hjemme. Så han og jeg kørte ud og handlede. Vi var også et smut i BR. Jeg købte en æske FlexoTrax. Anders var meget stolt da han gik derfra med æsken i hånden og sad og kiggede på den på vej hjem i bilen.

Sådan kan det se ud når de leger sammen med FlexoTrax-banen:


Tirsdag eftermiddag var Anders hjemme hos Maria (vores genbo) - da Niels og jeg skulle på besøg i en ny vuggestue. Vi er ikke endnu blevet helt glade for den vuggestue drengene er i, og nu har de været der 1 år ! Vi er skrevet op til overflytning, har været det i 8 måneder og har nu rykket kommunen for at der godt snart må ske noget. Men de mente så at de nok snart kunne skaffe to pladser i den vuggestue vi derfor skulle besøge. Men svaret skal falde på mandag og da Niels onsdag rejste til Holland måtte vi afsted i en fart.
Vi har ikke de store indvendinger mod vuggestuen som sådan - men børnehaven var vi begge enige om at der skal de ihvertfald IKKE gå ! Og da de jo skal i børnehave om 1 år synes vi det vil blive al for mange skift. Der var nogle ting ved vuggestuen vi satte ? tegn ved, om hende som viste rundt pyntede lidt for meget på virkeligheden for at "sælge" varen....eller...det skal vi ikke kunne sige, men vi vil gerne vente for at få et andet sted.
Da Anders stadig var frisk tog vi til gymnastik om aftenen til alles glæde ! Det er bare så sjovt som de to drenge kan spæne rundt og denne gang var der en stor hoppepude den var et hit.

Onsdag tog Niels så afsted til Holland og jeg har været enlig mor siden...han kommer hjem lørdag. I går torsdag var det lidt af en kunst ikke at komme for sent på arbejde jeg er jo ikke vant til at få drengene op om morgenen, givet morgenmad og i tøjet og ud af døren - men det gik jeg kom kun 4 min for sent (ingen sure miner der). Det værste var nok at Tobias græd og klamrede sig til mit ben da jeg skulle gå og han fik Anders med på ideen. Jeg var sgu tæt på også selv at tude. For det var hårdt at gå fra dem når de græd så meget.

Hjemme igen hygger Tobias sig med togbanen - den er de begge meget glade for:




I dag fredag var så endnu en speciel dag. Vuggestuen har deres årlige tema-weekend. Så der var lukket. Mit arbejde havde også tema dag med mødepligt. Jeg havde så fået min tante og kusine til at passe drengene. Og da min onkel har em masse afspadsering holdt han noget i dag så han også kunne være med til pasningen. Helt vildt sødt af ham ! Og for at lette mig kom han og min yngste kusine (10 år) her hjem kl.7.05 i morges for at hente T&A. Tobias havde været vågen i 30 min men Anders havde jeg vækket 5 min før de kom. De kom i tøjet og derudover regntøjet og ud i klapvognen. De fik hver en grovbolle og vinkede farvel. Og jeg kørte afsted mod Roskilde, Slagteriskolen hvor temaundervisningen foregik.

Tobias og Anders havde været rigtig glade og søde hos min onkel. Vi spiste aftensmad sammen inden vi tre kørte hjem.

Så til overskriften: Tobias og Anders skulle i nattøjet og vi var sammen på badeværelset. Mens jeg hjælper Anders hans bluse af siger Tobias dis dis og prøver at hive sine bukser af. Fluks flår jeg dem ned for ham og tager bleen af, han sætter sig på potten lige inden han er helt nede med rumpen tisser han (lidt rammer gulvet) men han tisser i potten ! Og sidder lidt og kigger undrende ned mellem sine ben. Alt imens hænger Anders i vasken med armene og dingler som en klokke. Ja her er aldrig kedeligt.

2 Comments:

At 9:32 PM, Anonymous Anonym said...

Hæhæ, jeg griner af Anders der straks hænger i håndvasken. Vores drenge er bare så forskellige. Jeg kan godt forstå, hvis du en gang imellem bliver lidt svedt ;o)

Dejligt at du kan få hjælp af familien til at passe.

Og super flot at Tobias siger til og så tisser!! Måske håber du som jeg, at ungerne snart kan smide bleen, men vi får se ;o)

Knus

 
At 10:44 PM, Blogger Pia said...

Supergodt gået af Tobias. Her er Daniel også vild med sin potte. Så måske bliver de renlige før vi aner :-)
Knus og god weekend fra Pia i det midtjydske

 

Send en kommentar

<< Home