Julen sig nærmer
Fredag hentede vi Tobias og Anders i vuggestuen og kørte direkte ned i Bymidten. Her skulle vi se juletræet blive tændt af selveste Julemanden / (og Borgmesteren, ikke så interessant). Der var to flotte brandbiler, en med stige på og det vakte drengenes interesse. Øjnene blev store da Julemanden kom frem "Mand": sagde Tobias, Anders sagde ."Ho Ho Ho". Jo de ved hvem han er !
Træet blev tændt, også alle de små lys på de andre træer, så nu er der jule hyggeligt i Bymidten. Vi gik op i den nye computer forretning (vi kender dem som har åbnet den) og her fik drengene stillet deres sult; frikadeller,pølser i svøb, jordbær og brød blev indtaget siddende foran et fladskærms tv som viste Ice Age. Videre i Irma, som havde delikatesse aften, med mange smagsprøver. Her fyldte Tobias & Anders sig lidt mere med det resultat at de ikke var sultne til aftensmad.
Lørdag skulle vi have handlet nogle småting - som vi havde glemt om fredagen. Selvom det små regnede lidt valgte vi at gå op til byen. Og drengene kom i klapvognen. Vi ombestemte os og valgte at gå op og tage toget til Bagsværd for så at handle der og så toget tilbage igen :-) Det var en hyggelig tur og Tobias & Anders er ret vilde med s-tog !
Mens drengene sov lidt til middag hentede vi julekasserne frem. Vi har nu fået pyntet en smule op bl.a har vi "igen" i år sat grandguirlanden op over skabene og jeg har pyntet den, så den i år ser sådan ud :

(tryk på billedet hvis du vil se det større)
Tobias er en rigtig akrobat. Han øver sig i at stå på hovedet ved enhver lejlighed, her er det på puslebordet efter han har fået en ren ble:
Lørdag eftermiddag fandt vi puzzlespillene frem. I vuggestuen har T&A de sidste mange morgener lagt puzzlespil når de er mødt ind. Så nu ville vi give dem muligheden herhjemme også. Og WOW de er dygtige. De lægger dem så hurtigt at det ikke er til at forstå at de ikke har haft dem fremme altid. For at gøre det sværere, lægger vi to tomme plader foran dem, blander brikkerne, og vender bagsiden op på dem - men NEJ det er ikke noget problem at samle spillet på nul komma fem. Niels prøvede at række Anders en brik som ikke hørte til de to plader han havde foran sig - lidt rynken i panden, et overblik på spillene og ellers så på vej over bordet til Tobias, for brikken passede der ! Jo de er kvikke til de spil.
Søndag formiddag bagte vi en lille portion småkager. Tobias og Anders synes det var sjovt med kagerullen og formene. 


2 Comments:
Hej
Jeg er helt vild med billedet af Tobias - the acrobat :-) Sikke numre de kan.
Den computerbutik må lige tjekkes ud :-) Jeg havde faktisk glemt igen, at den var der.
Mange hilsner
Pernille
Ja, sikke han kan, ham Tobias. Tænk at han sådan kan krumme sig rundt sådan og stille sig op ad væggen. Imponerende! Og dygtige er de sørme også til puslespil.
Vi skal også bage idag, for nu har både du og Pernille vist at det godt kan lade sig gøre. Det jeg ikke helt kan hitte ud af er hvad søren jeg skal stille ham på... måske en stol uden hynde.
Knus
A-T
Send en kommentar
<< Home