Dejlig weekend
Vi har snakket meget om flyvemaskiner her op til at Niels igen skulle rejse. Sent lørdag eftermiddag fandt vi ret så spontant på, at køre ud til Kastrup og se på fly. Vi ville så spise på Flyver Grillen. Vi var der 10 min i seks og startede med at se et par fly - som landede. 3 minutter over 6 gik Niels ind for at bestille mad, og fik at vide at efter 18 havde de kun ristede pølser. Der var ingen mulighed for at få andet - og de var ikke til at hugge og stikke i. Skuffede blev vi - men så så nogle flere fly, til stor begejstring for drengene. Vi købte så go`mad med hjem fra et nyt sted i Ballerup. Det kan anbefales.

Søndag formiddag kørte vi til Hillerød. Vi ville nemlig lege på en dejlig stor naturlegeplads.
Virkelig et dejligt sted - og vejret var jo perfekt ! Det er ikke sidste gang vi drager nordpå for at lege. Vi havde madpakker med og de blev lystigt indtaget.



Om 3 timers tid lander Niels i Kuala Lumpur. Jeg glæder mig til at skulle derud om under en uge.....men det bliver da også underligt at undvære Tobias & Anders. Vi kommer uden tvivl til at savne dem vildt - men det bliver godt for parforholdet at kunne koncentrerer sig om hinanden uden afbrydelser. 


0 Comments:
Send en kommentar
<< Home