Siden sidst
Fredag d.15 rejste Niels og farfar til Le Mans. Inden skulle høreværnene med radio i lige justeres og afprøves. Det hjalp Tobias og Anders med:
Om eftermiddagen hentede Mormor drengene - da jeg havde aftenvagt. De havde hygget sig og der var ro og orden da jeg kom hjem lidt før midnat.
Lørdag formiddag kørte vi alle til sommerhuset på Bogø. Mormor har dekoreret disse flotte stole:
Søndag havde jeg fødselsdag og Tobias og Anders hjalp med at gøre klar til frokost. De er super dygtige til at pille æg og Anders ville da også ordne en røget sild:
En hyggelig weekend - men lidt trist fødselsdag. Næste år bliver det bedre, for da har Niels lovet at være hjemme, så jeg kan få hjemmebagte boller, lagkage og gæster !
Mandag kom Faster Pia og efter aftensmad smuttede Niels og jeg i biografen og så Vikaren.
Tobias og Anders er blevet foreviget af en dygtig fotograf.
Selvom vi har brugt en mindre formue på billeder - så er vi glade for dem og det bliver de som får med garanti også :
Fredag kørte vi til Farmor. Efter vi havde spist insisterede Tobias og Anders på at komme på legepladsen. Vi havde ikke overtræksbukser og gummistøvler med - men tørt tøj til bagefter skønnede vi var det vigtigste. Så der blev plasket og udført klatre øvelser. De er virkelig ikke bange for noget de to. Og de udstråler også stor sikkerhed i deres akrobatiske udførelser, så vi lader dem udfolde sig.
Dejligt med et kys fra mor:
Lørdag formiddag skulle drengene lige have nye sko. Lige blev til en udflugt på 5 timer. Ballerup Centret, Lyngby Storcenter og Fields. Vi var ikke forberdt på at skulle turnere rundt så længe. Men i Ballerup fik Anders sko. I Lyngby fandt vi sandaler til dem begge - men ingen sko til Tobias. Vi havde end ikke pusletasken med - for vi skulle jo ikke være væk i mere end maks en time. Men i Lyngby gjorde Anders det klart for os at man ALTID skal have en ble eller to med, om ikke andet så i bilen. Vi hold parkeret ved kinopalæet og baby-sam. Så vi gik i babysam og spurgte om man kunne købe et stk ble ? Vi blev mødt med venlighed og beskeden om at der er gratis bleer på toilettet. Så Anders blev skiftet ;-)
Beslutningen om at køre til Fields var nu taget - T&A var i godt humør indtil vi blev fanget af en laaang kø grundet trafikuheld. Så blev de lidt små sure. Niels kom i tanke om de to balloner han havde fået da vi købte Anders´sko - så de blev pustet op og leget med i hele bilen (vi holdt for det meste stille) sikkert til stor underholdning for de bagved holdende og dem ved siden af.
I Fields begyndte de at små pive lidt - vi skulle finde et sted at spise frokost, og ventetiden kan godt føles lang, så vi købte efter lidt plagen en sut til dem hver.
Anders drikker mælk. Niels ser ikke specilet glad ud - måske han kan fornemme, at Anders om lidt hælder halvdelen ned over sig selv - og Niels derfor måtte købe et sæt tøj til ham !
Nå men Tobias fik IKKE nye sko - så i morgen må han og jeg på Værløse Bymidte.
Grundet vores lange sko indkøbs tur - faldt Tobias og Anders i søvn i bilen på vej hjem. De blev båret ind i deres senge og sov videre. Med fuldt overlæg lod vi dem sove selvom det var sent på eftermiddagen. For til aften spiste vi sammen med genboen. Også to af hendes veninder kom med deres børn/mand,så der blev grillet og hygget. Tobias og Anders var rigtig søde og glade:
Senere på aftenen oplevede de deres første Sankt Hans bål. Og de gjorde store øjne:
Selvom de kom i seng tæt på kl.23 og næsten sov med det samme, ja så var der liv i dem igen allerede kl.7.30 - suk.
Min onkel Kurt kom forbi med en sommerfugle busk til mig, som skal plantes i haven. Vi havde en tidligere, men den ødelagde stilads arbejderne, da vi skullehave ny tag. Jeg fik også min fødselsdags gave, to fine troldekugler.
Da han skulle hjem gik vi langs Søndersø og til Kr. Værløse for at købe jordbær på Rokkedysse gård. På hjemturen stoppede vi ved æslerne:
Ved den nedlagte vej til gården (kan ikke huske hvad den hedder/hed)der hvor Enebærhaven nu ligger, der mødte vi Andreas, som Tobias går på stue med. Sjovt nok kalder han både T&A for Anders. Vi gik med Andreas og hans far med på legepladsen. Her legede drengene i 1/2 times tid og vi gik hjem til frokost.
Til slut en meget optaget Tobias som læser et legetøjskatalog:


4 Comments:
Et stort og forsinket tillykke med fødselsdagen - på trods af manglende mand lyder det da som en ok dag!
Ja, blekit skal altid medbringes - tro mig selv jeg er blevet overrasket!!!
Knus herfra
Hej Katja
Tillykke med fødselsdagen!
Knus fra Dorte
Wauw!!! Nogle flotte stole, man bliver jo helt misundelig.
Hvor mange ting vil han så have fra kataloget? Bare de dyreste? ;-)
Vi må snart ses igen uden alt det skrig og skrål...
Sikken masse dejlige billeder! Kh fra Næstennaboen
Send en kommentar
<< Home