Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

onsdag, januar 23, 2008

Så er det snart år 2008

Så er jeg snart så langt på bloggen at jeg er med igen...men først var der julen 2007.
Lillejuleaften var vi hos Lea, Søren og Pernille. Vi havde en hyggelig aften med dejlige hjemmelavede pizzaer, rødvin og brætspil (da børnene var lagt). Vi var først hjemme langt ud på natten - tror den var tæt på 3.
Tobias og Anders var gode køkkenhjælpere:






Juleaften blev holdt her hos os. I år kom Thomas forbi og ønskede glædelig jul - hvilket jeg er meget glad for. Vi prøvede at tage et billede af ham sammen med Tobias og Anders, det var ikke let at få dem alle tre til at sidde stille :




Nostalgisk tilbageblik:

Så var det lettere JULEN 2004:

Dog med meget lyd i.

JULEN 2005:



Søde drenge julen 2007:



Frække sørøvere, bemærk at Anders har klappen for munden:



Hænderne op, Faster Pia har overtaget:


Juleaften var gæsterne: Faster Pia, Farmor, Farfar, Momor og Morfar.


1.juledag var jeg på aftenvagt. 2.juledag var vi hos Farmor. Mellem jul og nytår havde jeg aftenvagter - så i dagtiden hyggede vi sammen.

Nytårsaften havde vi Benjamin, Lea, Søren og Pernille til middag. Inden midnat kom Thomas forbi. Vi fik puttet børnene og Benjamin skød nytåret ind med noget vildt flot fyrværkeri. Efter midnat hyggede vi med Bezzerwizzer og Wii. Da klokken var 4 blev vores ikke overnattende gæster "smidt" ud, da jeg skulle på aftenvagt. Resten af året er løbet afsted med arbejde - og denne uge med SYGE BØRN :-(

Ja de er begge ramt af en ondsindet virus - feber og opkast. De har ligget flade sløve på sofaen siden i mandags og sover en masse. Meget svært at have sløve passive børn når de ellers altid vælter rundt. De får tynd the med sukker og saftevand serveret på en theske. For drikker de selv går der 10 sek. så kommer det hele retur. Vi har vasket rigtig meget nattøj, sengetøj og håndklæder de sidste par dage - og Niels har lånt en tæpperenser til gulvtæppet. Det var især den første dag - inden vi blev trænede i at se tegnene på; NU kommer der en skylle, at gulvtæppet blev ramt. Nu når vi at få en spand under, et tæppe eller andet let vaskbart.





Men vi håber det snart vender, Tobias har i dag "kun" kastet op en gang og det efter 2 skefulde morgenmad. Ellers har han spist 2 mariekiks og 3 pastaskruer i dag. Anders har spist (om muligt) mindre end Tobias i dag - men har så kastet op 3 gange og haft dålig mave. 3 gange er ingenting når han i går på 2 timer kastede op 15 gange ;-(

1 Comments:

At 7:17 PM, Blogger Mette said...

Stakkels Anders og Tobias - og ikke mindst STAKKELS mor og far! Håber at de er ovre det nu - og at I ikke følger efter!
Knus Mette

 

Send en kommentar

<< Home