Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

søndag, oktober 16, 2005

I vuggestue på egne ben...

De sidste 14 dage er gået med, at få Tobias & Anders godt i vuggestue. De første 2 dage var vi der sammen - men tredie dagen gik jeg og de blev lagt til at sove af en pædagog. Der blev så ringet efter mig da de vågnede. Der har ikke været nogle problemer med drengene: De er meget glade for vuggestuen og når vi kommer derover kan de ikke komme hen til de andre børn og lege hurtigt nok. De dage jeg var der sad jeg diskret i afstand fra børnene og mine egne unger havde travlt med at komme så langt væk fra mig som muligt ;-) hvorimod nogle af de andre børn hang på mig som var jeg deres bedste ven. I den uge som netop er slut, er Tobias & Anders blevet afleveret om morgenen omkring kl.8 og er blevet hentet ved 13-14 tiden. Men torsdag og fredag er de først blevet hentet kl.15-15.30 da det bliver den tid de normalt vil blive hentet. Fredag afleverede Niels dem også alene. Så vi er glade for at det er gået rimeligt nemt. Drengene og jeg er dog blevet forkølede(jeg er mere end dem) men de har endnu ikke haft sygedage.

I vuggestuen bliver forældrene bedt om at lave et stamtræ - som så hænger til skue for børnene. Det giver pædagogerne mulighed for at snakke med børnene om deres familie. Vi skal således også lave det til hver af drengene. Jeg har så lavet et "Familie Tog" til Tobias - det er det I kan se på billedet. Jeg synes selv det er blev ret godt. Niels skal så lave et eller andet til Anders, men det har han ikke fået gjort endnu......(mon ikke det ender med at jeg skal klippe/klistre igen ???)

Tobias & Anders er efterhånden blevet lidt bedre til selv at spise med ske. Men det går stadig hurtigere med fingrene. At det så også giver mad i hele hovedet, generer dem vist ikke.... her er det Anders med broccoli-ansigtsmaske:


Men de er begge rigtig dygtige til at drikke af glas...det kan de faktisk, uden at spilde for det meste.
Men efter sådan en gang mad-maske er det godt med et bad. Her har jeg for første gang kommet lidt sæbe i vandet. De kigger meget undrende på skummet...det var ikke noget desideret hit...så det behøver ikke gentagelse foreløbig:



Motorisk er de stadig i udvikling. De finder hele tiden på nye udfordringer, og efter et par dages forsøg kan de pludselig komme op steder som før var umulige at bestige:

Reolen er ikke længre et problem. Sofabordet bestiges også uden at der behøves trinbrædt. Og nedstigning er ikke noget problem. Trapperne ned kan de også ret godt komme ned af, men der er jeg meget tæt på, for Tobias er en gang i sin iver trillet..... Køkkenskufferne kan de også nå nu, så der er skrig og skrål når fingrene kommer i klemme.

Men tørretumbleren er og bliver Anders favorit gemmested. Hvis der ligger for meget tøj i vejen, hiver han simpelthen noget af det ud - før han kravler ind !!!

Her i eftermiddag har begge drengen gået mere end to-tre skridt uden støtte. Tobias gik fra den ene ende af den lille stue, til den anden....vi talte 9 skridt !!! Han smilede og stålede og Niels og jeg var lige ved at tude af stolthed. Anders gik 5 skridt et par gange. Vi tror at de kan gå længere til deres fødselsdag !!!

Til slut må jeg hellere fortælle, at vi for en uge siden valgte at få Samson aflivet. Han har i gennem længere tid kæmpet med hudeksem, og den behandling som virkede bedst virkede til sidst ikke - alligevel. Så i mandags d.10/10 tog Niels og jeg den svære beslutning. Vi savner ham meget - og har grædt meget i den forgangne uge, men det var det bedste for os alle. Dette billede -tror jeg er det sidste af Tobias, Anders og Samson....de sidder ude og spiser æble.

Vi har planer om at skulle have en ny hund om to år, når drengene kommer i børnehave. For så er de så store, at de kan forstå et nej og kan sige fra overfor en hundehvalp.

I morgen starter jeg på arbejde efter 1 år og næsten 7 måneders fravær. Det bliver underligt men også godt er jeg sikker på...

4 Comments:

At 10:33 PM, Anonymous Anonym said...

Kære Katja
Jeg håber at du får en rigtig god arbejdsdag i morgen efter den laaange pause. Et nyt kapitel i jeres liv, men det bliver sikkert lige så godt som de foregående.

Hold op hvor jeg grinede af Anders' broccolimaske!!! Skønt billede.

Trist med Samson - det er hårdt at sige farvel til elskede kæledyr.
Knus
Ann-Therese

 
At 7:57 PM, Blogger Pia Maria said...

Vildt nok at I har så dygtige, mobile og nu gående drenge!!! Tak for sidst - var hyggeligt! Knus fra Pia

 
At 10:15 PM, Blogger Mette said...

Tillykke med at det er gået godt med indkøringen - men de har jo også trygheden af hinanden!

Trist med Samson - han har været en stor del af jeres liv, så jeg kan godt forstå at det har været en svær beslutning - men nok den mest humane for Samson.

Håber at du havde en god dag på arbejde!

Knus Mette

 
At 9:40 AM, Blogger Lea og Søren said...

Hvor er onkel og moster henne på stamtræet?

 

Send en kommentar

<< Home