Allerede 16 måneder !
Tænk sig ; Tobias & Anders er nu 16 måneder gamle ! Og jeg må nok erkende, at det er gået stærkt. Tobias & Anders er små selvstændige fyre med et temperament som ikke er til at tage fejl af. Hvis de ikke lige får deres vilje kan de godt finde på at skrige, lægge sig på gulvet og vride sig som små orme. Men vi forældre overgiver os ikke - og utilfredsheden hos drengene går som regel hurtigt over.
For et år siden så Tobias & Anders sådan her ud - når de legede:
I dag:
De spiser selv med gaffel og ske, elsker frugt, drikker af glas, nikker når vi spørger om de vil have mere, går/løber og klatrer op alle steder, mestrer trapper uden problemer, vil gerne snakke i telefon, prøver at tage deres tøj af og på, elsker at komme i bad (kar og brus), leger sammen og vil gerne kilde mor og far, griner højlydt sammen af ting Niels og jeg ikke forstår ;-) synes godt om at slappe af foran fjernsynet til Lille Røde Traktor, Fraglerne eller Postmand Per. Trives godt i vuggestuen, sover dejligt om natten (for det meste) er ikke bange for mange mennesker og har det fint ude. Sprogligt siger de mange ting men ikke så meget vi kan forstå. De er gavmilde med at kysse deres forældre, mens de siger uhmmm. Peger på fugle i træerne og på fly i himlen. Danser, snurre rundt. Går baglæns, henter ting vi nævner for dem. "Læser" bøger, leger med deres biler og får meget tid til at gå med at komme figurer ind og ud af Noah`s ark. (Stort skib med vinduer og dør, og låge gennem dækket ) Bamserne får en tur i den lille gule bus..
Her leger drengene sammen, inden de skal have nattøj på. De elsker at fjolle rundt i undertøj efter aftensmaden.
Det er Tobias som har maske på, den har han selv dekoreret i vuggestuen, bemærk Anders i baggrunden, som prøver, at kravle ned i en papirspose:
Her elsker de at lege hule (normalt er håndklædet oppe som tag, men det har de pillet ned) men her sidder de tæt sammen og griner, hvad de griner af ved de kun selv )

Anders er blevet meget glad for at stå på en spisebordsstol, og følge med I at vi laver mad. Også når vi ikke kokkererer, vil han gerne op og stå, han skubber så stolen og henter derefter Niels eller jeg og viser og at nu vil han altså herop og stå. Når de begge er oppe på en stol kan det se sådan her ud:

Hvor er det hyggeligt at slappe af foran fjerneren - 
Især når vi sidder på FAR :
Fredag arbejde jeg over så jeg mødtes med mine drenge i Føtex så vi kunne handle sammen. De blev alle tre glade for at se mig ! Bagefter kørte vi hjem til Farmor og spiste hjemmelavet Høns i asparges med tarteletter - mums.
Lørdag var vi forbi Farfar.
Søndag tog Niels Anders med hjem til Benjamin - så hyggede Tobias og jeg herhjemme.
Jeg spiser bolle:
SE SELV :


2 Comments:
Katja, hvor er det dejligt skrevet. Du giver mig håb... ;-) Jeg er vildt overrasket over alle de ting, Tobias og Anders kan, bare 16 måneder gamle. Utroligt, så hurtigt de små væsner går fra at være hjælpeløse babyer til at være små mennesker...
Hej fra Jane
Mon også Niels vil se lige så afslappet ud, hvis jeg kommer og sætter mig oven på ham, for at se fjernsyn? Han kan da også bare lade være med at fylde det hele!
Lyde er godt, men moster Lea vil lyde bedst i mine ører :-)
Og kan du så fortælle Tobias, at man ikke må synge med mad i munden!!!
Send en kommentar
<< Home