"Book Island" del 1
Onsdag tog vi så ned til Mormor og Morfar i deres sommerhus på Bogø. Køreturen tog omkring 1 time30 min så Tobias og Anders sov deres lur på vejen.
Tobias & Anders blev meget glade for at se Mormor og Morfar - og det var gengældt :-)
For at have plads til alle de ting vi skulle have med på mini-ferien, har vi købt en tagboks; det kan godt anbefales, hvis pladsen i bilen er trang. Det hjalp os meget at få pakket tingene derop.
Nå men vi hyggede os i haven, var et smut i Stubbekøbing, legede indenfor og hyggede. I sommerhuset er der en brændeovn, og den skulle T&A lige lære at have respekt for. Det resulterede i at de begge på skift kom for tæt på. Tobias fik en brændvabel, men vi troede ikke han havde brændt sig for han græd stort set ikke og heldigvis er han ikke mærket af det sår han nu har. Men de nærmede sig ikke ovnen igen. Jo det vil sige, at Anders godt kunne finde på at stå 1/2 meter fra ovnen, vende håndfladerne mod ovnen og sige nej og ryste på hovedet - for så at gå væk igen grinende.
Her er vi i Stubbekøbing og der er god drengeunderholdning på havnen:


2 Comments:
Åhh ja, brændeovne. Sidst vi var hos Theis og Delia kom Louis også meget tæt på ovnen. Jeg skreg, sådan helt instinktivt, for at få ham til at bøje af i kursen mod den glohede ovn. Og det virkede. Han smed sig ned på maven ;o)
Gravkøer ER da også spændende - hvis man er hankøn, tror jeg! *hihi*
Knus
A-T
Haha... sidder og griner af Ann T's kommentar. At Louis kastede sig ned på maven - hehe! Lyder som om I havde en dejlig tur til MM og MF! KH Pia
Send en kommentar
<< Home