Tobias & Anders

Lidt om hvad tvillingerne Tobias & Anders oplever. Lilypie Kids Birthday tickers

torsdag, december 14, 2006

14 dec.

I dag er det 4 år siden at vi mistede vores første barn - Johanne. Da vi på forhånd viste at vi havde mange aktiviteter i dag - valgte vi at tage på kirkegården i går. Vi tog Anders med. Vi kørte nemlig derud lige inden vi hentede Tobias i vuggestuen, Anders holdt en "jeg er rask igen" dag - for så at komme vuggestue i dag.

Jeg havde købt en ny lygte som skal stå derude og fået lavet et flot pyntet moshjerte.
Anders bar lygten hele vejen hjemmefra og til graven. Og han afleverede uden brok lygten så den kunne blive sat med lys i.





I vuggestuen var der gjort klar til Lucia-optog. Det er børnehavebørnene som går en runde på legepladsen når mørket er faldet på. Der hang lygtehuse i træerne, men vinden blæste lysene ud, lige så hurtigt de blev tændt.
Tobias og Anders kiggede på børnehavebørnene som i hvide kjortler, med glimmer i håret og elektriske lys i hænderne travede rundt alt i mens et par af pædagogerne og hjælperne sang i utakt og børnene sang med når de gad ;-) Det var ikke den store jubel vores børn udstrålede - hvorimod den rendegraver som gravde løs på den anden side af hegnet var meget mere spændende. Så vi smuttede hjem inden æbleskiver og gløgg - da tålmodigheden efterhånden var brugt op.

I dag torsdag afleverede vi T&A hos Mormor. Bare for en time - da Niels og jeg skulle til samtale med pædagogen og den faste medhjælper, om drengene.
Personalet var ganske forberedte og havde lavet mange notater om hver af drengene.
Udtalelserne var faktisk ens for dem begge: Meget gode motorisk, både grov og fin motorisk. Nogle kvikke fyre som skal have udfordringer ellers keder de sig. Og da de er de endeste drenge på stuen - skal de voksne tage sig sammen for at aktivere/motivere/styrke T&A, mange af pigerne er optaget af at være dukke-mødre og pusler,ammer og leger med dukker hele tiden, hvilket T&A ikke gider.
Sprogligt var der ingen grund til bekymringer - de snakker MEGET ikke helt forståligt , men det skal nok komme. Og siger de en uforståelig sætning - og bliver de bedt om at gentage, ja så gentager de den præcis samme sætning igen. Så jo de snakker deres eget sprog. Og de snakker sammen og forstår hinanden.
De eneste som der var af bekymringer, er at Anders ikke spiser så meget. Vi har nu aftalt at han skal have en federe kost a`la den, de børn under 1 år får - sødmælk, smør osv. For han har et enormt energi behov da han er meget aktiv fysisk. Og pædagogen synes han godt kunne være mere koncentreret og gav hans lave vægt den indirekte skyld.Hmmm

Nå men alt i alt et godt møde hvor også deres forskellige temperamenter blev snakket om og vi fandt nogle fælles mål for hvordan de skal håndteres.

Efter mødet i vuggestuen hentede vi Tobias & Anders og kørte til lægen. Her gik de i gang med legetøjet i venteværelset. Og som altid i december måned, har vores læge bagt vanilie kranse til sine patienter - dem kunne Tobias og Anders godt lide :-)

Inde i konsultationen blev de klædt af så Ole (lægen) kunne se hvordan de spænede rundt og undersøgte det hele. De fandt hans hammer (den til reflekser) og prøvede at ordne hans undersøgelsesleje. De tændte lyset i synsprøvetavlen og fandt hans vægte og højdemåler meget interessandt. Anders trådte fint op på vægten og da han skulle måles og pinden blev ført ned til hans hoved stod Tobias og grinede: Det sjorvt !!!
Stor jubel fra dem begge - ja selv Ole grinede.

Tobias og Anders er jo ikke de tykkeste drenge - så for en sikkerheds skyld blev de vejet på to forskellige vægte for at gøre det mere sikkert. Og de vejer Tobias: 11,2 kg og Anders 10,3 kg. Det er ikke meget men de følger stadig deres egen kurve, og vi (Ole, Niels og jeg) forventer at kurven fortsat vil stige lidt fremfor at blive mere flad som hos "normal" vægtige børn. Vi aftalte dog for en sikkerheds skyld, kontrol vejning af Anders om 6 måneder. Deres højde: Tobias 86 cm og Anders 84 cm.
Ole synes de er nogle kvikke, livlige dejlige drenge: Og vi kan jo kun give ham ret !

Tobias og Anders blev afleveret i vuggestuen kl.11. Niels og jeg kørte ud for at købe nogle julegaver. Vi nåede halvdelen, så det er da egentlig ok.

****Har lige fundet min Barnets Bog frem - og set på min vægt og højde, og selvom jeg jo er en pige så var jeg også lille og let som barn (tro det eller lad være ;-) ) som nyfødt vejede jeg 3350 gr og 51 cm - som 2 årig : 10 kg/82, 3 år: 12/88.....jeg har alle sedlerne fra skolesundhedsplejersken helt frem til 8.klasse. Men fx. som 5 årig var jeg 15 kg/ 103 cm og 15 årig 48,8kg / 161 cm. Så jeg skal nok ikke tænke/fokusere så meget på Anders`vægt - for jeg er da kommet meget godt efter det *****

2 Comments:

At 7:46 AM, Blogger Mette said...

Godmorgen...
LAd væremed at foukusere på vægten - han har det jo godt! Var han uoplagt og ikke orkede noget, så var det en anden sag.
Jeg gik til vægkontrol med Amalie var hun var 2½ måned gammel - fordi SP'en mente hun avr for lille - "problemet" var bare at hun fulgte både mors og fars vægtkurve, da vi var små - tænk jeg var meget tynd til jeg blev teenager.
Da Amalie fyldte 2 år, vejede hun 10,4 kg og var 84 cm høj - det er jo præcis som Anders.

Hmm - må løbe, Amalie skal til faster og hun er ved at pakke hele sit værelse ned i flere tasker - og det skal hun ikke...

Knus Mette

 
At 12:54 PM, Blogger Pia said...

Kære Katja!
Jeg vidste slet ikke I havde mistet et barn. Hvor gør det ondt for mig på jeres vegne! Hvor gammel var hun, da I mistede hende?

Og sikke da et dejligt livsbekræftende indlæg om de 2 guldklumper! Jeg tror da heller ikke du behøver at være bekymret for Anders' vægt. Nogle gange burde de kurver ikke være der!

Kærlig hilsen Pia

 

Send en kommentar

<< Home