Håbløs bagud med bloggen....
Her kommer en kort - ikke så uddybende opdatering af de sidste par uger....
Niels rejste til Malaysia og Thailand d.27/3 - og jeg havde så en uge alene med drengene. Det gik fint og vi klarede skærerne. Tobias og Anders sluttede i deres vuggestue og fik hver en fin bog med billeder og tegninger de selv har lavet i den tid de gik der.
Jeg tog ud for at mødes med Niels og herhjemme flyttede Faster Pia ind.
Det var nogle dejlige og meget afslappende dage Niels og jeg havde på Langkawi. Der var et rigt dyreliv - som billederne viser. Vi så kvalifikationen til det Malaysiske Formel 1. 





Tobias og Anders blev Skærtorsdag hentet af Mormor og Morfar. De holdt så påske sammen i sommerhuset på Bogø. Tobias og Anders havde haft nogle dejlige dage (uden os). Vi overnattede sammen en nat på Bogø inden vi tog hjem.
Tirsdag efter påske startede Tobias og Anders i deres nye vuggestue. Vi var meget spændte på deres reaktioner; først 14 dage uden far så en uge uden forældre - og nu ny vuggestue. Men de har bare klaret det så flot. Allerede første dag gik vi fra dem efter 1/2 time og hentede dem igen 2 timer senere. Det samme onsdag og allerede torsdag sov de til middag derovre og fredag fik de en "alm" dag fra 8.45 - 15.30 UDEN problemer. Samtidlig må lige nævnes at jeg de dage havde aftenvagt så jeg ikke var der når de kom hjem - men først om mogenen.
Der var fine velkomstskilte på dørene til vuggestuen. De er startet på hver deres stue.
Vi er stadig nogle frække - sjove fyre :
Tobias laver Peter Pedal mund.
Anders har fundet på en moderne - sut :
Jeg har de sidste 3 dage været på traume kursus på Hillerød Sygehus. Spændende og lærerigt men også svært at sidde stille så længe når jeg normalt render rundt.
Mandag havde vi et hyggeligt besøg af Pernille, Lea og Søren. Anders var ikke så interesseret i Pernillle - men Tobias ville gerne holde, ae og bære hende, det sidste fik han ikke lov til. Men pludselig kunne vi ikke finde ham....og vi fandt ham sådan:
Tobias hygger med Pernille:
Jeg vil slutte af med en sjov ting fra i dag. Jeg havde lagt tøj frem til Tobias og Anders som Niels så gav dem på i morges. De har hver deres bluser og i dag også egne bukser (det sker at de "deler" bukser). Men i dag kom Niels til at bytte om på deres tøj - til stor forvirring for det nye vuggestue personale. For vi har jo fortalt dem om vores - farvekoder: Tobias BLÅ og Anders GRØN. Og ikke nok med det - Niels afleverede drengene på de modsatte stuer. En time efter de blev afleverede havde en af pædagogerne hevet fat i en kollega og sagt at der er et eller andet galt. Men da de ikke er så gode til at se forskel på dem hver for sig måtte de føre Tobias og Anders sammen for så at udpege hvem som er hvem. De havde spurgt dem inden men de havde svaret ja, nej og deres navne som vinden blæser :-) Men i stedet for at bytte bluser på dem (det havde været det nemmeste) ja så havde de skrevet i bøgerne at i dag har T&A byttet tøj !
Pyhhh det bliver sjovt når/hvis de selv bytter tøj en dag.


4 Comments:
Godt at høre I havde en god tur og at alt gik vel med drengene. Kh Pia
Dejligt med en opdatering fra jer og om jeres liv. Super at høre at det hele bare går som det skal. Og sjovt det som du fortæller fra vuggestuen. Jeg mindes lige det hold tvillingedrenge jeg gik i klasse med i folkeskolen. De kunne godt finde på at bytte plads i timerne til stor forvirring for lærerne og en masse morskab for os andre elever. Vi kunne nemlig godt kende forskel på dem!
Knus fra Pia i det midtjyske
Hej Katja
Tak for sidst, det var super sjovt at mødes i svømmehallen! Vi må finde en dag at mødes. Knus fra Dorte
Super sejt med al den forvirring i vuggestuen :-) Det var da vïst også alt hvad der kunne gå galt, der gik galt den morgen, mht til at bytte identitet..
Mange hilsner
Pernille
Send en kommentar
<< Home